
Trafficking-industrien

Trafficking industrien estimeres til at udgøre den 3. største industri i verden kun overgået af våben og narkotika.
I handel med kvinder til sexindustrien er der to komponenter i forbrydelsen: slavehandel og slaveri. Slavehandel repræsenterer udbudssiden af industrien for kvindehandel. Slaveri repræsenterer efterspørgselssiden.
Inden for disse to komponenter af moderne slaveri, er der tre grundlæggende trin:
-
Anskaffelsen
-
Transporten
-
Udnyttelsen
....og "varerne" til salg er de kvinder og børn, der tvinges til prostitution!
De indbyrdes forhold omkring håndteringen af ”varerne” mellem disse tre elementer udgør forsyningskæden af handlede kvinder til sexindustrien. Hvordan ”virksomhederne” og dets funktioner i industrien for kvindehandel hænger sammen kan vises grafisk i nedenstående tegning.
Købet af sexslaver foregår typisk på en af følgende måder: Bedrag, familiens salg af pigen til traffickeren, bortførelse, forførelse/romance eller ansættelse af tidligere slaver. Hver af disse metoder er brugt i næsten alle lande, men lokale forhold i visse lande, fx udpræget fattigdom, fremmer visse midler over andre.
En velorganiseret kriminel gruppe, fx russisk eller albansk, kan erhverve slaver fra visse egne af Rusland, udnytte de kvindelige slaver i Moskva, og herefter modtage ordrer fra bordelejere i hele Europa omkring leverancer af flere russiske slaver. Den velorganiserede kriminelle gruppe kan efterfølgende vælge de slaver, der kan servicere ”slaveejerens” behov mest effektivt - uanset om det drejer sig om kommerciel sex, fremstillingsindustrien, tvangstiggeri - og transportere dem i overensstemmelse hermed.
Trafficking-industrien er kompleks, og der er mange forskellige aktører involverede.
Mange profiterer af human trafficking – en undtagelse er ofrene selv.
Hververen
Etablerer kontakten og transporterer ofret for trafficking, ofte ved hjælp af snyd men af og til også ved hjælp af magt, til en sælger eller direkte til ”arbejdsgiveren” såsom bordeller barejere.
Sælgeren (agenten)
Køber typisk ofret fra hververen og videresælger dem så til ”arbejdsgiveren”.
Entreprenøren
Organiserer og overvåger trafficking-transaktionen eller transaktionerne. Denne rolle varetages som regel af en relativt professionel kriminel organisation eller gruppe. Begrebet, der bliver brugt til denne rolle – entreprenøren – er sammenlignelig med en entreprenør i en lovlig virksomhed.
Arbejdsagenten/rejseagenten
Arrangerer og sørger for lovlige rejsedokumenter. Dokumentspecialister stjæler eller anskaffer sig legale dokumenter på en anden kriminel facon, eller de kreerer falske dokumenter.
Transportøren
Rejser sammen med ofret. Transporten sker ved næsten enhver tænkelig metode, fx ved at kvinden ligger i bagagerummet på en bil eller transporteres med ledsager på bus, tog, fly, speedbåd, færge og endda til fods eller på hesteryg, afhængigt af den pågældende region i verden. Transportøren tager muligvis ofret med gennem en eller flere transitbyer eller lande. Som regel afleverer de ofret til en sælger ved en grænse eller i destinationslandet, men af og til afleverer de direkte til arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren
Køber og videresælger varen (ofret) til kunder og sørger for et sted, hvor de kan have sex. Arbejdsgiveren sørger for at ofret har et sted at bo og arbejde, informerer om dem om forholdene for deres arbejde, bosted, livsstil og deres gæld.
Arbejdsgiveren er som regel en bar-, klub-, eller bordelejer. Et mindre antal arbejdsgivere er gadealfonser, som ikke har en fysisk forretning.
Vagten
Sørger for beskyttelse til forretningen og i mindre udstrækning til ofret for trafficking. Vagten beskytter forretningen fra andre kriminelle grupperinger, afpressere og fra politi- og myndighedsrazziaer. De sørger desuden for at ofrene for trafficking følger forretningens regler og i særdeleshed, at de ikke undslipper.
Vagten sørger også for at kunderne betaler og i det hele taget overholder forretningens regler.
Vagten fungerer også nogle gange som afpresse, hvilket specielt gør sig gældende, hvis de er medlem af en organiseret kriminel gruppe. På vegne af deres gruppe afpresser de andre bordeller og barer, og hvis ejeren ikke betaler, hævner gruppen sig.
Afpresning kan enten være vagtens speciale eller det kan være én blandt mange roller, og linjen mellem at afpresse en forretning og betale for vagtens service er tynd.
