Trafficking industrien estimeres til at udgøre den 3. største industri i verden kun overgået af våben og narkotika.

 

I handel med kvinder til sexindustrien er der to komponenter i forbrydelsen: slavehandel og slaveri. Slavehandel repræsenterer udbudssiden af industrien for kvindehandel. Slaveri repræsenterer efterspørgselssiden.

 

Inden for disse to komponenter af moderne slaveri, er der tre grundlæggende trin:

 

• Anskaffelsen

• Transporten

• Udnyttelsen

 

....og "varerne" til salg er de kvinder og børn, der tvinges til prostitution!
 

De indbyrdes forhold omkring håndteringen af ”varerne” mellem disse tre elementer udgør forsyningskæden af handlede kvinder til sexindustrien. Hvordan ”virksomhederne” og dets funktioner i industrien for kvindehandel hænger sammen kan vises grafisk i nedenstående tegning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Købet af sexslaver foregår typisk på en af følgende måder: Bedrag, familiens salg af pigen til traffickeren, bortførelse, forførelse/romance eller ansættelse af tidligere slaver. Hver af disse metoder er brugt i næsten alle lande, men lokale forhold i visse lande, fx udpræget fattigdom, fremmer visse midler over andre.

 

Transporten sker ved næsten enhver tænkelig metode, fx ved at kvinden ligger i bagagerummet på en bil eller transporteres med ledsager på bus, tog, fly, speedbåd, færge og endda til fods eller på hesteryg, afhængigt af den pågældende region i verden.

 

En velorganiseret kriminel gruppe, fx russisk eller albansk, kan erhverve slaver fra visse egne af Rusland, udnytte de kvindelige slaver i Moskva, og herefter modtage ordrer fra bordelejere i hele Europa omkring leverancer af flere russiske slaver. Den velorganiserede kriminelle gruppe kan efterfølgende vælge de slaver, der kan servicere ”slaveejerens” behov mest effektivt - uanset om det drejer sig om kommerciel sex, fremstillingsindustrien, tvangstiggeri - og transportere dem i overensstemmelse hermed.

 

Alle, undtagen ofrene selv, profiterer fra denne handel med kvinder.