De kvinder, der er/har været udsat for menneskehandel, har ofte nogle helt sædvanlige kendetegn

 

Husk, det er vigtigt, at vi alle gør en forskel! 

 

Kendetegnende for kvinderne er typisk, at de:

 

• føler sig fanget i et net uden en sikker vej ud

• arbejder i et uformelt og ofte ulovligt miljø eller i en skjult verden

• opholder sig illegalt i landet, idet de er ”importeret” som offer for trafficking

• har fået deres personlige papirer taget fra dem og at de bekymrer sig om udvisning

• har begrænset viden om deres rettigheder og juridiske muligheder

• har begrænset personlig frihed

• er meget mobile og flytter ofte fra by til by

• handles fra én bagmand til en anden

• har meget sandsynligt oplevet fysisk, seksuel eller psykologisk misbrug og trusler om vold mod dem selv eller deres familie

• er modtagelige for vold, bøder og sanktioner af bagmændene eller deres alfonser

• lyver ofte om deres alder, især hvis de er mindreårige

• er fanget i situationer med gældsslaveri eller andre strenge forpligtelser, der involverer organiseret kriminalitet, korrupte embedsmænd, særligt i Sydeuropa mv.

• oplever etnisk, social og udpræget grad af kønsdiskrimination

• påtager sig selvbeskyttende reaktioner og demonstrerer ofte symptomer på traumer og stress, der afspejles i en forringet fornemmelse af tid eller rum, hukommelsestab omkring visse begivenheder og undervurderer ofte farlige risici med fx kunder

 

Det kan være fristende at tilbyde lægehjælp, levering af varer eller at give gaver til offeret, men selv kvinder, der har været udsat for de mest elendige forhold, kan vælge at afvise tilbud om hjælp. Derfor er det altid vigtigt at opnå kvindens samtykke, før der træffes foranstaltninger på hendes vegne.

 

At bede en kvinde om at tale om hendes erfaringer, der har været skræmmende, ydmygende og smertefulde, kan forårsage ekstrem angst hos hende. Mange kvinder føler sig flove over, hvad de har gjort eller hvad der er sket med dem, og for disse kvinder kan det være meget stressende og traumatisk at skulle gennemføre fx et interview om deres erfaringer over for fx en socialrådgiver eller en hjælpearbejder fra en NGO.

 

Det er vigtigt at erkende, at mange kvinder oplever en vis grad af stress eller ubehag, når visse spørgsmål diskuteres, men det er lige så vigtigt at vide, at for mange kvinder kan det også være terapeutisk at drøfte disse spørgsmål og blive lyttet til. Det vigtigste for spørgeren er at huske, at følsomme emner altid skal diskuteres meget forsigtigt og professionelt.

 

Kilde: WHO ETHICAL AND SAFETY RECOMMENDATIONS FOR INTERVIEWING TRAFFICKED WOMEN, WORLD HEALTH ORGANIZATION 2003